Wada-Net:

Kom godt i gang


For at få det optimale udbytte ud af sit jordvarmeanlæg, er det vigtigt, at anlægget er af en god kvalitet, at varmepumpen har den rette størrelse, og at dimensionering, installation og vedligehold foretages korrekt.

Varmepumpen bør være energimærket og typegodkendt så den opfylder gældende normer, standarder og øvrige krav, og man bør rådføre sig med og benytte en installatør, der er med i "Kvalitetssikringsordningen for Varmepumpeinstallatører", i daglig tale Varmepumpeordningen.

Gør man det, er man nemlig sikker på, at installatøren har et "Varmepumpebevis" efter at have gennemgået en række kurser og bestået de efterfølgende prøver.

Desuden anbefaler flere af de anerkendte varmepumpeproducenter installatører, som de løbende uddanner, og også disse kan man trygt henvende sig til.

 

CVR: 3933 0016 | Sitemap | Cookiepolitik
Top