Hvis din vandborings virkningsgrad bliver mindre effektiv, kræver det typisk en regenerering af din boring. Det er vi heldigvis specialister i, og ved en regenerering kan vi sikre, at din boring kommer op på sin fulde ydelse igen – og det kan du spare mange penge på.
Vandboringer skal holdes ved lige. Ellers vil de med tiden miste deres virkningsgrad som følge af udfældninger eller tilstopning af partikler. Som en tommelfingerregel bør en vandboring regenereres inden dens virkningsgrad er faldet med 25 procent, og det er typisk nødvendigt for hvert andet til femte år. I visse områder af Danmark er det nødvendigt med hyppige regenereringer, da der kan være tale om såkaldt aggressivt vand i undergrunden. Det skyldes en kalkfattig undergrund, som giver vand med et højt kulsyreindhold.
Ved at regenerere din vandboring sørger du for, at den igen udnytter sin fulde kapacitet, og det kan give dig en stor besparelse i din elafgift, fordi din boring ikke kræver nær så meget energi. Pengene for regenerering er derfor godt givet ud og er hurtigt tjent hjem igen.
Hver vandboring er forskellig, og vi udarbejder derfor et individuelt tilbud på hver regenerering. Ring til os på telefon 97 53 52 22 eller skriv til os på pc@pcdrill.dk og oplys data på din vandboring, og så giver vi et uforpligtende tilbud på, hvad det skal koste at få din boring til at virke optimalt igen.